Go to Top

Efter øjenoperationen

Efter din øjenoperation

Efter operationen er der en række ting, som du skal tage højde for

Når du har undergået laserbehandling af dine øjne, er det vigtigt, at du følger en række forholdsregler.

Du bør undgå:

  • at gnide i det opererede øje i 2 uger efter behandlingen.
  • at bruge øjenmake-up i 1 uge efter behandlingen.
  • at anvende solbriller, hvis solen skinner i det første år efter behandlingen.
  • at anvende svedbånd i 2 uger efter behandlingen.
  • svømmehal i 1 uge efter behandlingen.
  • voldsomme kontaktsportsgrene (fx kick-boksning) i 2 uger efter behandlingen.
  • alle former for ekstremsport i dagene lige efter behandlingen.

Du kan opleve lettere ubehag efter operationen

Når du bliver opereret for langsynethed, nærsynethed eller bygningsfejl, bliver forfladen på din hornhinde ændret ved hjælp af laserstråler. I de første dage efter operationen vil de overfladiske hornhindeceller atter vokse hen over din hornhinde. Indtil dette er sket, kan du komme til at opleve:

  • lidt ubehag
  • tåreflod
  • lysskyhed
  • dårligt syn

Dette ubehag er mindre ved en lasik operation, men ved lasik er der derimod ofte gener med tørre øjne i et halvt til et helt år efter operationen.

Ubehaget kan til en stor del fjernes ved hjælp af en kontaktlinse, som påsættes ved laseroperationens afslutning. Denne linse bliver siddende i 5 dage efter øjenoperationen. Endvidere får du udleveret smertestillende medicin.

Du vil blive kaldt ind til kontrol 5 dage efter operationen, og har mulighed for at komme til kontrol igen efter 6 måneder.

Læs mere om vores gratis kontrol efter operationen.

Skal du sygemeldes?

En øjenoperation enten ved epi-lasik, lasek eller lasik regnes i dag for et ganske lille indgreb. Om du skal sygemeldes i forbindelse med din laseroperation afhænger af dit erhverv, men de fleste vil kunne starte i job igen efter 3-4 dage. Kontakt os for at høre mere om, hvornår du vil kunne vende tilbage til netop dit job.

Har du andre spørgsmål vedrørende tiden efter behandlingen, er du altid meget velkommen til at ringe til Lasik-Klinikken i København på telefon 20 51 95 09 eller udfylde vores kontaktformular. Vi besvarer opkald mellem kl. 09:00 og 16:00.